Er angst et psykisk problem?
Angst er en af vores menneskelige grundfølelser. At føle angst fra tid til anden er naturligt og ikke i sig selv et problem. Men for nogle mennesker kan angst blive omfattende og komme til at styre og begrænse hverdagen. Det kan f.eks. være, at man undgår situationer eller ikke får gjort vigtige ting, fordi det giver anledning til angst. Eller det kan være, at bekymringer og grublerier fylder så meget i hverdagen, at det vedvarende belaster og koster overskud.
Generaliseret angst
Generaliseret angst betegner en udpræget tendens til at bekymre sig om alle mulige ting i hverdagen. Det kan f.eks. være om helbred, familie, sikkerhed, praktiske udfordringer i hverdagen, udfordringer på uddannelse eller arbejde, klimaproblemer, om aftaler overholdes og i det hele taget om tingene går som man forventer og ønsker. Mennesker med generaliseret angst føler sig typisk vedvarende belastede af at bruge meget energi på bekymringer og grublerier. Man kan opleve at bruge meget tid på at gruble, tjekke og udføre opgaver, som kun burde tage kort tid.
Social angst
Når angst primært kommer til udtryk som udpræget usikkerhed og ængstelse i sociale situationer, taler man om social angst. Social angst er tæt knyttet til vores forestillinger om, hvad andre tænker og mener om os. Typisk har man tanker om, at andre synes vi er upassende, kedelige, usympatiske eller på anden måde forkerte. Social angst påvirker, hvordan man handler, f.eks. kan man blive mere forsigtig og tilbageholdende eller føle sig mere unaturlig eller akavet i sin adfærd. Social angst kan også ledsages af fysiske symptomer som at svede, rødme eller ryste.
Med social angst følger ofte handlemønstre, hvor man undgår de situationer, hvor angsten er værst, f.eks. fester, sportsbegivenheder, konferencer, eller generelt at tage initiativ til kontakt med mennesker, man ikke kender så godt. Ofte giver social angst også anledning til efterfølgende grublerier om, hvad vi sagde og gjorde i situationen og hvordan det blev opfattet af andre.
Sygdomsangst
Sygdomsangst – også kaldet helbredsangst – betegner en omfattende og plagsom bekymring for at få en alvorlig sygdom. Alle mennesker oplever til tider bekymring for sygdom, og bevidstheden om at man potentielt kan blive alvorligt syg, er sund og rationel nok. Men for nogle mennesker bliver bekymringen til en tilbagevendende eller ligefrem konstant ængstelse, der sluger energi og har store konsekvenser for livskvaliteten. I så fald er der grund til at søge behandling for sygdomsangst.
Med sygdomsangst følger ofte en overdreven opmærksomhed på kropslige signaler og tendens til at tolke disse som tegn på, at der er noget alvorligt galt. Man kan bruge tid og energi på at søge bekræftelse på, at der ikke er noget galt, f.eks. ved at søge på internettet eller ved hyppigt at gå til læge. Dette giver ofte en kortvarig lettelse, men efter lidt tid vender angsten tilbage igen.
Behandling af angst
Behandling af angst vil fokusere på, at angsten skal tage mindre plads og være mindre styrende i dit liv. Grublerier og bekymringer får ikke angsten til at opløse sig, men får den tværtimod til at fylde endnu mere. I terapi vil man arbejde på at få andre måder at håndtere angsten på, så den tager mindre energi og kommer til at fylde mindre.