Hvad er en spiseforstyrrelse?

Hvis du har mange tanker om mad, krop og vægt, og hvis dette forstyrrer din hverdag, er det tegn på, at du har en spiseforstyrrelse eller er på vej til at udvikle en. Måske undgår du nogle typer fødevarer, har regler for, hvor meget du må spise, eller hvor ofte du skal træne. Det kan give en følelse af tryghed og ro på kort sigt.

Samtidig oplever du måske, at tanker og vaner om spisning og motion på andre måder tager energi fra din hverdag. Det kan være, at tankerne fylder så meget, at du har svært ved at koncentrere dig, slappe af eller være nærværende, når du er sammen med andre mennesker. Måske er vanerne tidskrævende og står i vejen for andre ting, du gerne vil.

Spiseforstyrrelser handler om mad. Og spiseforstyrrelser handler om meget andet end mad. Problemerne med mad hænger ofte sammen med, at man på andre områder føler sig presset eller er i manglende trivsel. Det kan f.eks. være i forhold til uddannelse, skole eller i de nære relationer til familie, venner eller kæreste.

 

Hvordan foregår behandling af spiseforstyrrelser?

I et behandlingsforløb er det vigtigt, at man både arbejder med at få sunde vaner i forhold til mad og motion, og færdigheder i at håndtere de tanker og følelser, som spiseforstyrrelsen hænger sammen med. Som en del af behandlingen vil man ofte også se på, hvad man ønsker og prioriterer i sit liv, hvad spiseforstyrrelsen står i vejen for, og hvilke muligheder det kan åbne at give slip på de spiseforstyrrede mønstre.

 

Har jeg en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på forskellige måder. Centrale kendetegn for en spiseforstyrrelse er:

  • At man har mange tanker om mad, krop og vægt, og at man kan blive følelsesmæssigt påvirket af tankerne.
  • At man – i større eller mindre grad – begrænser og kontrollerer sin spisning.

Mange er i tvivl, om de har en spiseforstyrrelse eller blot prioriterer at leve sundt. Her kan det være hjælpsomt sammen med en professionel at undersøge, hvor meget tankerne om spisning fylder, og i hvilket omfang de forstyrrer hverdagen.

 

Test om du har tegn på en spiseforstyrrelse

Få en ide, om du har en spiseforstyrrelse eller er ved at udvikle en, ved at besvare spørgsmålene i denne SPISEFORSTYRRELSE TEST 

 

Anoreksi og bulimi

De bedst kendte typer af spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi.

 

Anoreksi

At have anoreksi betyder, at man begrænser sit kostindtag så meget, at man taber sig til væsentligt under sin normalvægt. Hos børn og unge kan undervægten også opstå ved, at man ikke øger sin vægt i takt med at man vokser og kroppen udvikler sig. Anoreksi medfører ofte en forvrænget opfattelse af kroppen, hvor man selv synes man større, end alle andre synes. Undervægten giver tit følgesymptomer, f.eks. træthed, svimmelhed, tendens til at fryse samt at menstruationen udebliver.

 

Bulimi

At have bulimi betyder, at man har overspisningsepisoder, hvor man på kort tid spiser en meget stor mængde mad og oplever, at man ikke kan stoppe med at spise igen. Efterfølgende kompenserer man, oftest ved at kaste op, men det kan også være ved at tage afføringsmidler, dyrke overdreven motion eller springe måltider over dagen efter. Et typisk mønster ved bulimi er, at man spiser for lidt tidligt på dagen og somme tider overspiser eftermiddag eller aften. Ved bulimi ses også tit forvrænget kropsopfattelse og angst for at blive for tyk.

I mange tilfælde ser man et mønster, der hverken passer helt med anoreksi eller bulimi. Man kan veksle mellem perioder, hvor man begrænser sit kostindtag med vægttab til følge, og andre perioder, hvor man har overspisningsepisoder. Man kan også have en normal vægt og ingen overspisningsepisoder, men alligevel bruge rigtig meget energi på at bekymre sig om sin vægt, kontrollere sin spisning, tælle kalorier og sammenligne sig med andre. I så fald vil man stadig sige, at der er tale om en spiseforstyrrelse.

 

Spiseforstyrrelser hos børn og unge

Når børn og unge viser tegn på spiseforstyrrelse, er det i mange tilfælde forældrene eller andre omsorgspersoner, der først bliver bekymrede og oplever behov for at drøfte bekymringen med en fagperson. Hvis barnet eller den unge har brug for professionel hjælp, er det ofte en fordel, at forældrene tager del i forløbet for at kunne støtte op om den unge i dagligdagen derhjemme. Hvordan forløbet sammensættes, vil afhænge af den unges alder, motivation, sværhedsgraden af symptomerne og den unges helhedssituation.

 

Find mere viden om spiseforstyrrelser

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) har en god hjemmeside, hvor du kan finde uddybende information om spiseforstyrrelser. Læs mere her.