20 timers supervisionsforløb for psykologer – kan indgå i specialistgodkendelse

Dette er en gruppe for dig, der gerne vil udvikle dig som terapeut og få et større metodiske repertoire med særligt fokus på Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

I gruppen tager vi udgangspunkt i de temaer, som deltagerne er optaget af. Vi vil se på deltagernes aktuelle cases og tilbagevendende udfordringer med aktiv inddragelse af de andre gruppedeltagere. Undervejs vil vi sætte fokus på metodiske greb, som er særligt relevante for deltagernes praksis. Det kan f.eks. være spørgsmålstyper, øvelser, metaforer og modeller, som vi sammen vil kigge på, måske afprøve og reflektere over, hvordan de kan tænkes ind i praksis.

Der vil være max 5 deltagere i gruppen, så der vil være god tid til at få egne sager og temaer op.

Det praktiske

Hvor: Resonanshuset, Christian X’s Allé 89, 2800 Kongens Lyngby.

Hvornår: 9. januar, 4. februar, 13. marts, 8. april, 8. maj og 3. juni 2025. Alle dage kl. 9.00 til 12.30.

Supervisor: Julie Munck, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi. Læs mere her

Pris: 8.000 kr for det samlede forløb.

Tid og godkendelse: Forløbet kan godkendes som 20 timers supervision til specialistuddannelse.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig forløbet ved at udfylde formularen til højre. Du vil herefter modtage en faktura, og ved betaling af denne er din tilmelding endeligt bekræftet.
Afbestillingsbetingelser: Afmelding kan ske uden beregning frem til 4 uger før forløbets start. Herefter er tilmeldingen bindende.